Anvendelse af dette materiale kan ske efter aftale med Boligkontoret Danmark og med angivelse af kilde. Henvendelse kan ske til Anders Juel Hansen på 35448021 eller ajh@bdk.dk
(Se også: Jeg er på ventelisten, men er i bero)
Venteliste
Fortrinsret
Boliggarantibevis
Karenstid
Overdragelse af medlemsnummer
Venteliste
Jeg står på den interne venteliste. Hvad betyder de nye regler for mig?
Svar: Udgangspunktet er, at det ikke får betydning for dig. Du bevarer din plads på den interne venteliste. Dog kan de nye regler om fortrinsret få betydning for din placering, hvis dit boligselskab har besluttet, at de tidligere gældende fortrinsrettigheder for børnefamilier ikke skal gælde. Gælder børnereglen ikke længere i dit boligselskab betyder det nemlig, at en enlig kan være berettiget til en bolig med 3 eller flere rum. Har dette medlem en længere anciennitet end dig, vil vedkommende rykke foran dig på ventelisten efter de almindelige regler om anciennitet.
Kan jeg stadig stilles i bero på ventelisten? Hvordan bliver jeg igen aktiv?
Svar: Ja de nye regler ændrer ikke ved muligheden for at blive stillet i bero på ventelisten, som indebærer, at du ikke modtager boligtilbud før du igen vælger at gøre din opskrivning aktiv. Du bliver aktiv ved at meddele afdelingskontoret, at du ønsker, at være aktiv.
Jeg står på den interne venteliste. Kan jeg også stå på den almindelige venteliste?
Svar: Ja det kan du godt. Du skal dog betale opskrivningsgebyr og ajourføringsgebyr for begge opskrivninger. Det kræver lovgivningen. Det kan være en god ide at stå på den almindelige venteliste, også selvom du i forvejen står på den interne venteliste. Det vil nemlig betyde, at du ikke vil blive slettet fra den almindelige venteliste i tilfælde af, at du flytter fra boligselskabet, så længe du betaler ajourføringsgebyret. Står du kun på den interne venteliste og flytter ud af boligselskabet, vil du blive slettet på ventelisten.
Kan jeg - efter at have fået en bolig i boligselskabet - stadig blive stående på ventelisten?
Svar: Svaret afhænger af hvad dit boligselskab har besluttet. Der er 2 muligheder: Enten kan du forblive på ventelisten med samme anciennitet, eller også kan du skrive dig op på ny (koster p.t. 195 kr.) og starte forfra med ancienniteten, men nu på den interne venteliste. I begge tilfælde skal du fremover betale ajourføringsgebyr.
Fortrinsret
Gælder fortrinsretten til boliger med 3 eller flere beboelsesrum stadig for husstande med 1 eller flere børn?
Svar: Det afhænger af, hvad dit boligselskab har besluttet og hvad der er aftalt med kommunen. Er der ikke inden 1. juni 2010 indgået en ny aftale med kommunen, er der ikke længere fortrinsret for børnefamilier, før en aftale mellem boligselskabet og kommunen eventuelt måtte blive indgået.
Kan par stadig sidestilles med børnefamilier til 3-værelses boliger?
Svar: Muligheden for at sidestille par med børnefamilier til 3-værelses boliger er principielt afskaffet senest med virkning fra 1. juni 2010, men det er muligt for boligselskabet at indgå en aftale med kommunen hvor reglen fastholdes. Har boligselskabet og kommunen aftalt, at børnefamilier ikke længere har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum, vil enlige og par være berettiget til de store boliger på lige fod med børnefamilier.
Kan jeg som enlig blive skrevet op til en 3 eller flere rums bolig?
Svar: Ja, du kan altid blive opnoteret på ventelisten til nøjagtig den boligstørrelse du ønsker. Hvis boligselskabet ikke har truffet aftale med kommunen om fortrinsret for børnefamilier til de store boliger, bliver du placeret samme sted på ventelisten, som børnefamilier med samme anciennitet.
Gælder fortrinsretten i forbindelse med brudt parforhold stadig i mit boligselskab? Hvordan gør jeg?
Svar: Reglen om fortrinsret i forbindelse med separation, skilsmisse eller brudt parforhold indebærer fortrinsret til ledige boliger i kommunen i op til 1 år. Dog skal eventuelle krav til antal børn være opfyldt. Fortrinsretten forudsætter, at ansøgerens barn under 18 år fortsat bor hos den anden af forældrene i en af boligorganisationens afdelinger i kommunen. Boligselskabet beslutter fortsat selv, om reglen skal gælde. Hvis situationen er aktuel for dig, kan du kontakte afdelingskontoret.
Boliggarantibevis
Gælder mit boliggarantibevis stadig? Hvordan kan jeg få et?
Svar: Boligselskabet kan beslutte at tilbyde boliggarantibeviser til lejere der fraflytter deres bolig. Boligselskabet fastsætter vilkårene for boliggarantibeviser, herunder hvem der opfylder betingelserne for at erhverve dem, f.eks. lejere der opsiger et lejemål for at afprøve et forhold. Har du et gyldigt boliggarantibevis, er det stadig gyldigt i de 3 år fra udstedelsen. Hvis du er interesseret, kan du altid kontakte vores afdelingskontor for at høre om mulighederne.
Karenstid
Gælder den interne karenstid stadig i mit boligselskab?
Svar: Den interne karenstid betyder, at man skal have boet i sin bolig i op til 2 år, før man kan få fortrinsret til en anden bolig i boligselskabet. Det er fortsat boligselskabet der beslutter, om karenstiden skal gælde og i givet fald hvor længe.
Overdragelse af medlemsnummer
Kan jeg overdrage mit medlemsnummer til en anden?
Medlemsnummeret (eller placeringen på ventelisten) er personligt og kan som udgangspunkt ikke overdrages.
Ved en boligsøgendes død overgår ancienniteten på den interne eller eksterne venteliste til den afdødes efterladte ægtefælle, registrerede partner eller hermed sidestillede person.
Hvis et lejemål overdrages (iht. Almenlejelovens §§ 70-75) kan medlemsnummeret dog overdrages til den person, der fortsætter lejemålet.
Det gælder f.eks. i tilfælde af:
Herudover kan overdragelse af medlemsnumre kun ske med bestyrelsens godkendelse.
Interne venteliste
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få besked når vi har noget på hjerte.
© 2010 Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk