Anvendelse af dette materiale kan ske efter aftale med Boligkontoret Danmark og med angivelse af kilde. Henvendelse kan ske til Anders Juel Hansen på 35448021 eller ajh@bdk.dk
Ordforklaringer
Klik på det ord, du ønsker forklaring på:
Ajourføringsgebyr |
Ajourføringsgebyret, som typisk er 195 kr. hos boligorganisationer administreret af Boligkontoret Danmark, betales en gang årligt for fortsat at være på venteliste, første gang ét år efter opskrivningen. Betalingen kan tilmeldes Betalingsservice (PBS) så man ikke behøver at huske på at betale gebyret. Glemmer man at betale sit ajourføringsgebyr, modtager man én rykkerskrivelse. Betales fortsat ikke, bliver man slettet af ventelisten og man mister sin anciennitet. Frem til 2010 har man kunnet beholde sit medlemskab og værdien af nummeret i de hidtidige andelsboligforeninger, også selv om man ikke havde betalt sit ajourføringsgebyr. Det kan man altså ikke længere, hvilket er en følge af den nye lovgivning. Fremover skal man starte forfra på ventelisten, hvis man ikke får betalt sit ajourføringsgebyr, når det opkræves. Man skal selv huske at melde adresseændring til sit boligselskab. Vi modtager ikke automatisk besked, når du flytter. |
Aktivt boligsøgende |
Når man er aktivt boligsøgende, står man på venteliste (den eksterne eller interne) og betaler et årligt ajourføringsgebyr for at bevare sin plads på ventelisten. |
Aktivt medlem |
Aktive medlemmer er personer på venteliste til en bolig. |
Anciennitet |
Ancienniteten er et udtryk for den tid der er gået fra opskrivningen og frem til nu. |
Andelsboligforening(gælder ikke længere) |
Frem til 2010 har de almene boligorganisationer i Danmark været organiseret som: • Selvejende boligselskaber, • Andelsboligforeninger eller • Garantiselskaber En almen andelsboligforening var karakteriseret ved, at man – for at være i køen til at få en bolig – startede med at melde sig ind i boligforeningen. Det skete konkret ved at betale en andel og et mindre gebyr, typisk fra 50-200 kr. én gang for alle. Andelen blev tilbagebetalt ved eventuel udmeldelse. Når man var blevet medlem, ventede man indtil boligønsket var aktuelt, og man aktiverede sit nummer, blev optaget på ventelisten ud fra medlemsnummeret og betalte opnoteringsgebyr (første gang) og derefter ajourføringsgebyr (hvert år), indtil man havde fået sin bolig. Nummeret beholdte man, og mens man var beboer, kunne man igen bruge sit nummer, nu på den interne venteliste. På denne liste fik man fortrinsret, fordi man i forvejen var beboer i den afdeling eller boligforening, man søgte bolig i. |
Boligsøgende i bero |
Når man er i bero betyder det, at man ikke er aktuelt boligsøgende og ikke ønsker boligtilbud. Man kan altid ændre sin status fra at være i bebo til at være aktivt boligsøgende, så man igen modtager boligtilbud (når man er blandt de første på ventelisten). |
Brudt parforhold |
Boligorganisationen kan stadig beslutte, at boligsøgende, som fraflytter en bolig i boligorganisationen på grund af separation, skilsmisse eller brudt parforhold, har fortrinsret til ledige boliger i boligorganisationens afdelinger i kommunen i op til 1 år. Hvis der er fortrin for børnefamilier, skal disse krav opfyldes ved tildelingen af den nye bolig. |
Den eksterne venteliste |
Den eksterne venteliste, eller den almindelige venteliste, er den venteliste alle ansøgere kan blive opskrevet på. Man kan være opskrevet med 2 forskellige status’er: 1. AKTIV som betyder: Jeg er aktivt boligsøgende, jeg har oplyst mine boligønsker til Boligkontoret, og jeg vil gerne have boligtilbud tilsendt, når jeg er mellem de bedst placerede på ventelisten. 2. I BERO som betyder: Jeg vil gerne fortsat stå på ventelisten, men jeg ønsker ikke boligtilbud for tiden. Jeg betaler det årlige ajourføringsgebyr. |
Den interne venteliste |
Den interne venteliste, eller oprykningsventelisten, er den liste som lejere i boligorganisationen kan blive opskrevet på, og som giver fortrin til en anden bolig i afdelingen eller boligorganisationen, når man samtidig afgiver en anden bolig. Ansøgere, der afgiver en bolig i samme afdeling, får fortrin frem for ansøgere fra andre afdelinger. Prisen for at stå på den interne venteliste er den samme, som den eksterne venteliste, i 2010 er det 195 kr. ved opskrivningen og derefter 195 kr. årligt. |
Fortrin ved afgivelse af en anden bolig |
Lejere, som samtidig afgiver en bolig i en afdeling, har fortrinsret til at overtage en anden bolig i boligorganisationen. Disse lejere står på den interne venteliste. Hvis den ønskede bolig er større (areal) end lejerens nuværende bolig, skal opfylde eventuelle krav til antal børn, som måtte være aftalt med kommunen. |
Garantiselskab |
I relation til ventelisterne er garantiselskaberne at betragte som en selvejende almen boligorganisation. Garantiselskaberne er kendetegnet ved at de fra starten er oprettet af en kreds af personer, f.eks. håndværkere, som har indskudt garantikapital. Garanterne kan få udbytte og kan i øvrigt møde op på den årlige garantforsamling. |
Karenstid |
Boligorganisationen KAN beslutte, at lejere i boligorganisationens afdelinger, skal have boet i deres lejlighed i op til 2 år, før man kan få fortrin til en anden bolig i boligorganisationen. Perioden, hvor man venter, kaldes karenstid. |
Medlemsandel |
Medlemsandelen er et beløb, som aktive og passive medlemmer af de hidtidige andelsboligforeninger har betalt for at få et medlemsnummer. Andelen tilbagebetales, hvis medlemmet udmelder sig af boligorganisationen. |
Medlemsgebyr |
Medlemsgebyret er et beløb, som aktive og passive medlemmer af de hidtidige andelsboligforeninger har betalt sammen med medlemsandelen for at få et medlemsnummer. Gebyret tilbagebetales ikke ved eventuel udmeldelse af boligorganisationen. |
Medlemsnummer |
Medlemsnummer Medlemsnummeret identificerer medlemmet i boligorganisationen og har hidtil været styrende for hvor på ventelisten man stod. Numrene er stigende, typisk med et interval på 100, så første medlem har nr. 100, andet medlem 200 osv. |
Oprykningsventelisten |
Se under Den interne venteliste |
Opskrivningsgebyr |
Opskrivningsgebyret, som typisk er 195 kr. hos boligorganisationer administreret af Boligkontoret Danmark, dækker udgiften for at komme på ventelisten og være skrevet op i 1 år. Hvis man i løbet af det første år får en bolig, får man ikke tilbagebetalt en del af gebyret for de resterende måneder. |
Passivt medlem |
Medlemmer af en boligorganisation, som ikke står på venteliste, kaldes passive medlemmer. Efter 1. juni 2010 er der ikke mulighed for at aktivere medlemsnummeret på ventelisten. |
Selvejende boligselskab
|
Frem til 2010 har de almene boligorganisationer i Danmark været organiseret som: • Selvejende boligselskaber, • Andelsboligforeninger eller • Garantiselskaber Et selvejende boligselskab var karakteriseret ved, at man – for at være i køen til at få en bolig – betalte opnoteringsgebyr (første gang) og derefter ajourføringsgebyr (hvert år). |
Ventelisten |
Se under Den eksterne venteliste |
Nyhedsservice
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få besked når vi har noget på hjerte.
Til toppen 
© 2010 Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk
© 2010 Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk