| Vedligeholdelse | Til toppen |
Hvis du skal vedligeholde i eller uden for din bolig, finder du reglerne i afdelingens vedligeholdelsesreglement. Her står f.eks., hvis carporten eller hegnet skal males med en bestemt farve.
| Råderet, Din bolig - dit valg | Til toppen |
Du har råderetten over din bolig og kan ændre og forbedre den, så den passer til dit behov. Typiske forbedringer er modernisering af køkken eller badeværelse, nye elektriske installationer eller indbygning af skabe. Har beboerne i din afdeling besluttet det, kan du også typisk etablere altanlukning, udestue eller carport.
Du må nedtage, flytte eller opsætte skillevægge dog ikke nedtage bærende vægge.
| Lån til forbedringer | Til toppen |
Har din boligafdeling vedtaget Din bolig - dit valg, kan du henvende dig til vores afdelingskontor om, hvor meget du kan låne og til hvilke typer forbedringer. Her kan du aftale det nærmere forløb med vores inspektør og få at vide, hvilken huslejestigning dit lån medfører. Lånets løbetid kan maksimalt være 20 år, og du kan ifølge lovgivningen ikke låne til hårde hvidevarer.
Lånet betales tilbage med en huslejeforhøjelse i lånets løbetid, og hvis du flytter, inden det er udløbet, overtager næste beboer betalingen på lånet.
| Godtgørelse for forbedringer | Til toppen |
Betaler du dine forbedringer af egen lomme, kan du få en delvis godtgørelse, når du flytter. Det kræver, at forbedringen er godkendt, inden du går i gang. Værdien af din investering nedskrives over maksimalt 20 år, og du får restbeløbet udbetalt, hvis du flytter inden de tyve år er gået. Maksimalbeløbet for godtgørelse er 104.142 kr. (2007). Du kan ifølge lovgivningen ikke få godtgørelse for hårde hvidevarer.
Men ligesom du selvfølgelig ikke kan fjerne en bærende væg, er der også andre regler, du må overholde.
| Anmeld forbedringer | Til toppen |
Inden du går i gang skal du give besked til dit ejendomskontor eller Boligkontorets afdelingskontor. Det kan du gøre med blanketten Anmeldelse af ændring/forbedring. Hvis du allerede er gået i gang - og måske er færdig med arbejdet - skal du også anmelde din ændring, så den kan blive registreret.
| Svar på din henvendelse | Til toppen |
Afdelingskontoret eller ejendomskontoret behandler din anmeldelse efter dit boligselskabs/forenings beslutninger, og vil svare dig så hurtigt som muligt.
Låner du til forbedringen aftales det hele med inspektøren på Boligkontorets afdelingskontor.
Anmelder du en forbedring, du selv betaler, får du en godkendelse af projektet, som kan give godtgørelse ved fraflytning.
Er der tale om en forandring f.eks. nedtagning af skillevæg mellem stue og værelse, skal vi blot registrere ændringen af boligens rumantal. I helt særlige tilfælde kan en forandring skønnes ikke at være hensigtsmæssig for kommende beboere. Så vil du blive opkrævet et depositum til retablering, for at få lov at udføre ændringen.
Enkelte arbejder kan ikke godkendes, f.eks. hvis kommunen kun har godkendt opsætning af én type udestue, og du vil opsætte en anden type. Så får du afslag på opsætningen.
| Pjece om råderet | Til toppen |
Boligselskabernes Landsforening har udgivet pjecen Råderetten - og andre muligheder for forbedringer af boligen. Du kan læse den elektroniske udgave her (24 sider).
RĂĄderet og vedligeholdelse
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og fĂĄ besked nĂĄr vi har noget pĂĄ hjerte.
© 2010 Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk