| Forside |A- A+ | Arbejdsrum


Ved fremleje

Hvornår kan du fremleje

Boligselskabet kan modsætte sig fremleje

Du har ansvaret

Ansøgning

 

Hvornår kan du fremleje? Til toppen

Du har altid ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse, men du skal udfylde et ansøgningsskema (i Worddokument) og oplyse boligselskabet eller Boligkontoret Danmark om det. Fremlejeaftalen skal altid indgås skriftligt og vi skal have en kopi af fremlejeaftalen senest 2 uger inden fremlejeperioden begynder.

Antallet af beboere i boligen under fremlejen må ikke overstige det samlede antal beboelsesrum i boligen.

Du har ret til at fremleje hele boligen i indtil 2 år, hvis dit fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold eller lignende.

Boligselskabet kan modsætte sig fremleje: Til toppen

hvis boligen efter bytte vil blive beboet af mere end to personer pr. beboelsesrum
hvis der er tale om en ungdoms- eller ældrebolig, og fremlejeren ikke er berettiget til en sådan bolig.


Du har ansvaret Til toppen

Det er dig, der har ansvaret for evt. skade på boligen som fremlejetageren forvolder. Du er også ansvarlig for at fremlejetageren overholder husordenen og betaler husleje. Du kan altså risikere at komme i klemme, hvis den du fremlejer til ikke betaler huslejen.

Ansøgning Til toppen

Hvis du vil fremleje din bolig skal du først søge om det.

Du kan enten downloade ansøgningsblanketten som et Word-dokument (28 Kb), som du kan udfylde på skærmen og derefter printe og sende til os, eller som en PDF-fil (10 Kb), som du kan udskrive og udfylde senere.

Læs mere om fremleje i pjecen fra Boligselskabernes Landsforening.

Søg Bolig på SogBolig.dk

Nyhedsservice

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og fĂĄ besked nĂĄr vi har noget pĂĄ hjerte.

 
Til toppen © 2010 Boligkontoret Danmark   Lundsgade 9   2100 København Ø   Tlf.: 35 44 80 80   Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk